Gode bolcher -men også syrlige drops

Her kommer en gennemgang på de sager som har optaget mig mest, eller som jeg er mest glad, for at vi har fået gennemført. Der er sikkert sket en masse andet spændende og sikkert også mindre spændende, her er hvad jeg føler for at gennemgå.I Byplan udvalget har vi vanen tro haft flere meget store sager på programmet.

Sorgenfri

Sorgenfri er måske efter næsten ti år tættere på en afgørelse om, hvad der må ske med torvet rent bebyggelses mæssigt end nogensinde.

Desværre var der mange modsat rettet forventninger og nogen havde næsten stillet et ultimatum fx Irma der ville flytte til Sydtorvet og de ville ligge nede i niveau med Netto. Dette har været et stort samtaleemne, derfor vil jeg da gerne komme med mine tanker omkring dette.

At komme over på Sydtorvet i niveau med Netto er nok også den allermest optimale placering for Irma. De mindre butikker, som også er en del af Torvet skal også have kunder, og det får de bedst ved, at ligge i niveau, med en dagligvare butik. Irma var ked af deres gamle butik, som var utilsvarende lokaler og for langt væk fra Netto på Nordtorvet. Nu får de muligheden for at kommer over ved Netto og med opgang nede fra Netto. Denne placering burde give omsætningen et gevaldig nøk op, og den analyse der blev lavet viste at det er langt fra halvdelen af de handlende der kørte i bil . Et af de store argumenter, for at ligge i niveau med parkeringen, er at folk ikke køber så meget, når de skal bære varerne ud til bilen, men i stedet kan kører dem direkte ud i en indkøbsvogn. Når så mange ikke kører i bil, mener jeg nok det går, og i min optil lever Irma også på denne måde på Lyngby hovedgade, samt Menu Lyngby Hovedgade. Det er altid en balance, og når man ikke kan imødekomme alles ønsker, føler jeg denne løsning som rigtig god, hvor der stadig er mulighed for torve dannelse på Nordtorvet, som mange lokale har udtrykt de vil bevare. Irma kan komme over på Syd torvet, og de mindre butikker for en dagligvare butik i niveau.

Jeg var også meget optaget af, vi for en hver pris skal undgå noget der bare minder lidt om samme bygnings volumen, som på politigrunden. Det er de fleste enig om er faldet meget uheldig ud.

Om ejer vil benytte sig af de nye muligheder, kan vi ikke bestemme, men vi kan bestemme, at vi ikke lader os presse til at tage nogen bestemte beslutninger pga. trusler om lukning af butikker, eller ikke at ville ændre, hvis ikke det bliver ligesom ønsket..

Raadvad

Her har staten solgt ejendommene, som de bl.a. de gamle håndværk holder til huse i. Der skal dog ske en udmatrikulering i forbindelse med salget, som vi heldigvis stemte imod. Vi skal gøre alt hvad der lovligt står i vores magt, for at bevare de bygninger, og med samme formål, om vi skal skal overtage dem, må vi stå fast og bevare noget kulturhistorie.

Taarbæk

Er på programmet med en ny lokalplan som også gerne skal indeholde Kroen, som er blevet solgt til nye driftige ejere, som har fine renoveringsplaner for kroen. Taarbæk er noget specielt, med sinde mange og tætte huse. Der har været en lang og til tider følelsesladet debat om formåls pragraffen, men efter et par møder med Borgerforeningen og et borgermøde på skolen, føler jeg vi er ved at lande den til borgerforeningens tilfredshed. Som politikker, har jeg det også ok med den. Den bliver stram meget stram, men det har været ønskerne fra borgermødet og fra Borgerforeningen. Så hvis man bor i Taarbæk og forventer, at få en dispensation, så er det ikke særligt sandsynligt, hvis den nye lokalplan vedtages.

Landbrugsmuseum 

Vi har også endelig landet en løsning, hvor det gamle Landbrugsmuseum (overfor Frilandsmuseet) bevares og renoveres samt resterne af Virumgård. Der kommer en form for veteranbils museum det kan i læse mere om på www.classiccarhouse.dk

Jeg går meget op i vi bevare de gamle bygninger, som er med til at sætte nogen pejlemærker i vores by. Nu er dette i trygge private hænder, og placeringen lige overfor Frilandsmuseet giver god mening, med den tænkte anvendelse.

Øv sager

Så har vi et par øv sager. Som vel har det til fælles. Vi er i Lundtofte, og det er ligesom nogen.”sidegevinster” der pludselig kommer op af hatten.

Der skal fældes træer for at Lundtoftegårdsvej kan blive opdateret til udviklingen på DTU, og de nye byggerier i Traceet. Vi kan ikke lade borgene i Lundtofte sande til i trafik. Desværre viser det sig ret sent, at der er tale om en ret stor fældning af mange af de 50 årige egetræer på vejen. Selvom jeg som politiker har spurgt ind til antal, har Forvaltningen ikke kunne oplyse det. Ligesom det stadig ikke kan oplyses hvor mange træer der kan genplantes. Der arbejdes i øjeblikket på sage, så jeg ved ikke hvor den ender. Jeg vil dog gerne beholde mange træer.

Jeg må bare konstaterer der er fortsat noget at arbejde med i forhold til hvordan vi politikere får præsenteret sagerne og materialerne, samt i hvilken rækkefølge. Det kan ikke, som nu være rigtig, at vi ikke har alle fakta når vi tager beslutningerne – og de kommer frem, som den ene ubehagelig overraskelse efter hinanden efterfølgende.

Det samme gør sig gældende for Hempel Byggeriet, som godt nok blev besluttet lige inden den nye kommunal bestyrelse stoppede i slutningen af 2017. Her viser det sig nu, at der skal være en 34 meter høj skorsten. Den eksisterende er 22 meter. Man burde havde vist, hvilken højde et byggeri, som det man godkendte i november 17,  havde brug for.

Igen vi må ind og pille ved måden sagerne behandles på i administrationen, det er vist en længere proces, men vi skal i mål.

Det er ikke rimeligt, at borgerne er blevet hørt om et byggeri – uden dette indgår,  og jeg som politikker, nu får oplyst, at skorstenen SKAL opføres, ellers kan ejendommen ikke miljøgodkendes, det er jo ikke rimelig beslutningsvilkår.

 

Nye sager

Næste større sag, som jeg forudser nogen blæst om er den resterende del af Atlas grunden, hvor der påtænkes opført nogen familieboliger. Desværre kun til DTU ansatte. Vi har dog sagt nej tak i første omgang, for stort for massivt, for lidt grønt, ingen udeaktivitets områder, og så skal DTU ikke lukke sig selv mere inde. Ja til familie boliger, men for alle familier.

Vi har også besluttet, at der skal laves en samlet plan for Lyngby centrum. Meget ændres når Letbane skær igennem Centrum. Der er virkelig mange ønsker og planer fra forskellige bygningsejere. For ikke at tage stilling til hvert enkelt projekt, har vi valgt en plan, hvor alle ønsker/planer gennemgås samlet, og ser hvordan de hænger sammen. Det er vores by, og vi skal fortsat holde af byen, og dens charme, især Hovedgaden, ser jeg som meget væsentlig, at tage vare på og forsøge at bevare som et attraktivt udemiljø, som nok bør suppleres med nogen torve og mødesteder og noget aktivitet. Det bliver spændende, at følge, men vi bliver nok ikke færdig i denne periode, og så må man jo bare håbe man får lov til at være med igen.

 

Kultur og Fritidsudvalget

Der bliver etableret beach håndbold baner ved Lyngby stadion, specielt denne variant, er populær, blandt de unger piger, som netop var et af fokuspunkterne i den nye bevægelses og idrætsstrategi vi lige har vedtaget.Herligt når der også kommer handling bag ord.

En ny disc-golf baner etableret i Virum Parken – at dømme ud fra antallet når man kommer forbi Parken, samt klager over der er for mange brugere, ser det ud til vi har ramt noget rigtigt. Selvfølgelig skal der være plads til alle. Jeg tænker det skal have sin indkøringstid.

En klatrevæg er på vej på Lundtoftehallens endevæg mod boldbanerne.

Der er ikke noget der er så galt, at det ikke er godt for noget. Hallen havde diverse skade som skulle repareres, og skaderne var desværre ret så store. Der blev fundet løsninger på disse reparationer, så hallen stadig kunne stå klar til at tage imod eleverne, når Lundtofte skoles renovering påbegyndes til august – og når der alligevel skulle rives en endvæg ned, så var chancen der for at tilføre en klatre væg.

Endelig skete det. En skaterbane bliver opført på Virumsgårds jorde. Ikke den helt store forkromet udgave, mindre kan også gøre det. Vi arbejder også hårdt på at finde penge til belysning, så banen også kan benyttes i de lidt mørkere perioder.

Faktisk fire gode sager fra Kultur og Fritids udvalget. Herudover er der bare at løfte på hatten for Bibliotekets fantastiske niveau. Der er virkelig mange spændende tilbud, og som heldigvis også benyttes flittig og ofte er udsolgt.

 

Beskæftigelses og integrationsudvalget

Her kommer vi til at havde udfordringer med den stigende arbejdsløshed pga. Covid19, Vi må forsøge ekstraordinære tiltag/indsatser for at få så mange som muligt tilbage i arbejde hurtigt.