Samarbejde, løsninger og indflydelse
Samarbejde, løsninger og indflydelse
Under denne overskrift gemmer sig lidt om, hvordan jeg arbejder i Kommunalbestyrelsen.
Jeg lovede mig selv, og dermed vælgerne, at jeg ville bruge det meste af min tid på, hvem jeg kunne samarbejde -og finde løsninger med. Det gælder både i mit eget parti, men så sandelig også med andre partier.
Forvaltningen havde en sag på om spildevandsplan i Traceet. Dybt nede i sagen, er det beskrevet, at boldbanerne og det grønne område ved gadekæret i Lundtofte skulle Inddrages til dette formål. Efter næsten at have mistet bevidstheden i et par sekunder, tog jeg straks fat i Richard Sandbæk, Konservativ næstformand i Teknik og Miljøudvalget og Sigurd Agersnap formand i samme udvalg, forklarede dem mine synspunkter, det måtte bare ikke ske. Vi tog efterfølgende sammen til borgermøde i Lundtofte og hørte der, om massiv utilfredshed med forslaget – så jeg var ikke alene.
Efter flere omgange høringer og politiske behandlinger, gik politikkerne i endeligt “imod forvaltningen”, og acceptrede ”kun”, at hestefolden anvendes til et bassin. Dette er ærgeligt nok, men nu sættes alle kræfter ind, på dette bliver udformet bedst muligt. En løsning der koster Forsyningen lidt over 5 mil. ekstra som vi alle kommer til at betale via afgifter – jeg betaler dog med glæde. Her var samarbejdet mellem Sigurd Fra SF og jeg glimrende, det kostede os begge en del fodarbejde –det vigtigste for mig er løsningen -ikke hvem eller hvordan vi nåede dertil.
Støj optager mig meget. Desværre, har der ikke været de store summer til støjbekæmpelse. Som nabo til Motorvejen, er jeg ligesom mange andre borgere i kommunen mærket af støjen. Jeg har bemærket en del Vestegnskommuner skriver til ministeren, og vores nabokommune Gladsaxe vil have Vejdirektoratet til at overdække motorvejen. Så andre hovedstads kommuner rør på sig omkring støjen. En af de mest effiktive og billigste måder, at reducere støj fra biler, er ved at reducerer hastigheden.
Jeg vil gerne have, at vi som kommune også markere, at det er et problem i Lyngby- Taarbæk kommune. Derfor tog jeg ”igen” fat i Sigurd, i hans egenskab af Formand for Teknik og Miljø. Sigurd kunne godt se ideen, med en officiel henvendelse til Vejdirektoratet om en reduktion af hastigheden på Helsingørmotorvejen med 20 km, og det samme på omfartsvejen igennem Lyngby, og nu er der en sag på vej om dette i Teknik og Miljø. Lad os håber, at når så mange kommunen råber op, at nogen i Vejdirektoratet og på Borgen vil hjælpe os, det er desværre ikke i vores magt.
Vi må som politikkere forsøge, at løbe med de muligheder der er – det fortjener vores borgere, det er lokale stemmer der arbejder !!
November hilsner fra
John T