Hvordan går det med: Udvikling med omtanke

Til begge kommunalvalg, jeg har opstillet til, har et af mine valgtemaer været: Udvikling med omtanke.

Hvordan går det så?

Et eksempel er fra det forslag vi sendte til høring om Firskovvej i denne uge. Der var tidligere vedtaget en bebyggelses procent på 200 i udvikling og helhedsplan for området. Det foreslog jeg nu som Byplansformand på Konservatives vegne vi nedsatte til 150%, og heldigvis kunne vi få de andre partier med. Det er et tydeligt signal om mindre byggeri, det er også i tråd med de vi høre når vi holder borgermøder. Borgerene kan godt se nødvendigheden og behovet for at bygge nyt og fx. at forandre gamle industri/erhvervs kvadratmeter til fx boliger – men det behøver ikke at ligne “Manhattan”.

Firskovvej ligger lige op af Ermelunden og den grønne kile, det skal vi tage højde for -og passe på. Jamen skal der overhoved bygges på Firskovvej,

Vil nogen måske tænke. Området er udpeget som at aflastningsområde, og dermed er der planmæssigt mulighed for at placere fx større butikker i området. Kommer de ikke her kommer de i vores nabo kommuner – og gør måske Lyngby mindre attraktiv i den benhård konkurrence om kunderne.

I min optik er Firskovvej lidt et klondyke i dag, som godt kunne trænge til en gevaldig opfrisker – især når man tænker på hvor tæt det ligger på resten af Lyngby C. Det kan blive et spændende område både med boliger og handel.

Vi har afholdt arkitekturens dag i samarbejde med Bygningskultur foreningen, hvor vi i samarbejde havde nomineret syv bygninger ud af alle de indstillede projekter. To fik en pris og en fik hædrende omtale. De to vindere var Lundtofte Skoles renovering og Kultursal samt Bygning 116 på DTU. En dejlig eftermiddag med et flot fremmøde på Frieboeshvile. Jeg var personlig glad for arkitekternes valg af renoveringer. Et af de største CO2 aftryk i dag et nybyggeri – derfor skal vi se på muligheden for at renovere i stedet for at rive ned og bygge nyt. Det gælder også i vores villakvarterer. Jeg forestiller mig, at folk er tiltrukket af et område og dets karakter når de køber et hus, et sådan udtryk vil ændres, hvis mange river ned og bygger nyt -og er det den udvikling vi ønsker ??

Vi har lige vedtaget budgettet – det var som andre år igen et spare budget. Jeg vil dog godt fremhæve – ja der er mindre penge til visse områder og nogen tiltag

forsvinder. Det er dog også vigtigt, at bemærke, at vi investerer mange millioner i nye institutioner til børn og skole renoveringer. Forvaltnings forslag indeholdt fx lukning af Headspace – et rigtig godt tilbud til unge der har det lidt svært og som har brug for støtte og vejledning -det glæder mig meget det blev fredet. Der tales meget om mistrivsel blandt unge, der er også behov i Lyngby, lad håbe den ikke kommer i skudlinjen igen.

Lidt  i samme kasse er muligheden for lejrskoler – det kan måske lyder flot – men hvor mange af jer kan ikke huske jeres skolegangs lejrskole ture. Det er også noget der kan medvirke til en god trivsel blandt de unge.

Når man kommer på plejehjem i dag, har man som regel pæne udfordringer med at klare sig selv og har også ringe mulighed for at komme omkring. Derfor glæder det mig rigtig meget, at vi har kunne fastholde  beskæftigelse medarbejderne, der sørger for de frivilliges indsats kooridineres fx cykling uden alder og banko – et plejecenter skal ikke blive et sted man bare overlever – man skal både leve og opleve. Det samme gælder den musikterapi der er på plejecentrene – den fik vi også bevaret.

I Byplan har vi flere store projekter fx ønsker forsikrings- og pensionsselskabet Velliv at ændre på det store erhvervsområde ved Parallelvej, som både indeholde en bygningsmæssig fortætning, men også anlæggelse af en ny park i det foreløbige planer.

Nye ældreboliger kan også være på vej i Lyngby C, ligesom vi stadig arbejder med planerne for et nyt Lyngby Stadion og ældre og ungdomsboliger.

Lyngby Storcenter har lige renoveret området hvor Illums Bolighus er flyttet ind. Centret skal i gang med at renoverer hotellet.

Bruun-Rasmusssen har lige slået dørene op i Fog´s tidligere ”byggemarked” på Nørgaardsvej -herligt at se sådan et stort hus ændres total formål. Det kommer også til at tiltrække kunder til Lyngby på lidt andre tidspunker end de normale forretninger, det er faktisk en kvalitet i sig selv.

Der er en stor lyst til at investere I Lyngby. Vi er som kommune interesseret i at opdaterer og udvikle byen, det skal bare ske med omtanke og vi skal kræve en høj kvalitet – det kan vi nemlig.

/John Tefke