Udover mine primære fokusområder byudvikling, idræt, grønne områder, ældre, vil jeg her her mod valgets slutning komme med et par opslag om andre emne, som også har min interesse, og som jeg nok har et blødt hjerte for.
Vi har i kommunen flere store lokationer med heste. Fx. Stenrødgård, Dyrehavegård, Frederiksdal Ridecenter, Exmoor Stalden, Søgården. Der er galopheste bla. på Trongårdsvej, Hvidegården og Hestegangen, og så er der sikkert steder jeg har glemt, samt mindre private stalde. Det er relativ mange steder og en del heste, når man tænker på vi er en kommune tæt på København, men heldigvis har vi store naturområder, hvor ridning er mulig.
Heste er med til at give vores område en hel særlig identitet. Nogen steder er der rideskole, udlejning af heste, skovtursridning, selvpasning, alm. opstaldning, og meget vigtigt også handicapridning, kort sagt vi har noget for en hver smag, og måske også pengepung, dog bliver heste og ridning aldrig en hel billig sport og fritidsaktivitet.
Heste er en fritidsmulighed og for mange yngre piger en “idræt.” Vi har i vores idrætsstrategi fokus på at fastholde især unge piger, da frafaldet normalt er stort for teenagepiger. Derfor er heste også en vigtig brik i vores fritidstilbud til piger.
Heste skal have folde og plads, nogle folde anvendes om sommeren andre om vinteren, og hestene skal have god plads til at “sparke røv og lege hest”. Det skal vi fortsat have plads til i Lyngby-Taarbæk. Disse arealer skal regnes som en “idrætsplads” og der kan vi ikke bygge selvom mange fristes dertil, med bemærkninger om det ligger jo bare der til ingen vedrens nytte. Jo det gør stor nytte, selvom man ikke lige kan se der sker noget på arealerne.
Lad os sammen sørge for at Lyngby-Taarbæk fortsat er en kommune med vrinsk i.
Sæt x ved nr.2 på liste C John Tefke, “jeg holder med hestene”.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter