En lokal mand fra Lundtofte med fokus på helheden.
Som menneske interesser jeg mig for livet omkring mig. Vores kommune har flere udviklingsplaner og opgraderinger, som jeg fortsat gerne vil bidrage til at finde løsninger og retning på.
Jeg er født og opvokset i Lundtofte og har en naturlig interesse for bredden og helheden i kommunen. Jeg sætter meget stor pris på naturen, som vi har meget af, om det er Furesøen eller Mølleåen eller en badetur i Taarbæk, eller vores træer på hjørner – det skal vi passe på.
Kommunalpolitik er det ene af de tre ben i folkestyret, hvor det netop er lokale beslutninger om fx skoler og plejehjem, der tages stilling til. Derfor er det vigtigt, at have politikere med lokalforankring og kendskab til bydelene, derfor skal du støtte mig med en personlig stemme.
Jeg foretrækker at møde og gå i dialog med borgerne personligt rundt om i kommunen og I vil derfor kun i mindre omfang se min deltagelse i diskussioner på Facebook. Jeg oplever tit at tonen bliver hård og sagen forsvinder, der bliver gået mere efter ”manden end bolden”. og i min optik udvikler det ikke så meget. I er altid velkomne til at skrive til mig på Facebook eller på mail. Her på siden kan I også finde opdateringer fra valgkampen og holdninger til politiske emner.
Lyngby-Taarbæk kommune består af flere bydele med Lyngby centrum, som naturligt samlingspunkt. Vi skal dog samtidigt være opmærksom på, at alle bydele skal fungere og have tilbud og service på et fornuftigt niveau.
Især den lokale handel har jeg fokus på, så der til stadighed fastholdes lokale indkøbsmuligheder. I dag kræves der lidt flere kunder for at detailbutikker har en overlevelses mulighed pga. den stigende nethandel. Den lokale detailhandel er især af stor vigtighed for ældre, der måske ikke lige kommer så nemt omkring, samt børne famililer der ikke skal bruge lang tid på at komme til indkøb, her kan den lokale daligvarebutik være en lille gåtur.
Skolen er en vigtig samfundssten – det er en stor del af grobunden og grundlaget for vores fremtidige borgeres dannelse og kundskaber. Det koster, men er en god investering, hvor vi skal have opmærksomhed på niveau både for elever og lærer og samspillet med et aktivt familie og fritidsliv. Det er ikke kun karakter gennemsnit vi skal have fokus på, også trvlsen for eleverne er vigtig.
Kommunens økonomi skal være god således at vi har lidt råderum, der giver handlefrihed. Vi skal holde et fornuftigt højt niveau af service over for vores ældre og den almindelig velfærd, samtidig med, at vi forsøger, at få mest muligt service ud af vores allesammen skattekroner. Der skal dog også være plads til nytænkende ideer og lidt kulør i byen, som fx større sports arrangementer eller ”byfestarrangementer”
Ja til udvikling, men med omtanke i et roligt tempo. Der skal ske en løbende udvikling af kommunen, det er dog også vigtigt, at erkende, at man ikke kan beregne sig til alt. Derfor må vi, når vi planlægger nye byggerier gøre det lidt i etaper, således at vi kan mærke, hvad de nye bygninger og tiltag påvirker fx trafikalt.Støj er en alvorlig faktor, flere steder i kommunen, det håber jeg vi kan få mere fokus og indsatser på efter kommunevalget.
Vi har mange i alle aldre, der benytter fritidstilbuddene. Det er vigtigt, at holder sig for øje, at udbuddet af motion/idræt og andre aktiviteter skal være for alle aldre. Et godt aktivitetsniveau holder flere friske og selvhjulpne sent i livet. Når vi sammenligner os med andre kommune, har vi ikke for amnge idrætsfaciliteter, derfor er det meget vigtig dem vi har bevares, og gerne opgraderes. Desværre har vi ikke så meget plads, så hver gang kommunen har brug for plads fx. til tekniske installationer, peger Forvaltningen på idrætsfaciliteter -den går ikke.